Workshop store luksus julekranse – lørdag d. 14/11 2026

1,100.00 kr.

Workshop store julekranse.

Så fik jeg endelig nok materialer til denne workshop, hvor du kan lære at lave din egen store luksus julekrans med et kæmpe udvalg af materialer.

Det kan du forvente

På denne workshop, har jeg samlet en masse materialer, så vi kan lave propfyldte og farverige julekranse af lækre materialer.

Du vil lære  hvordan en julekrans kan bygges op, og varieres efter eget valg.

Imens I arbejder, vil jeg gå i dybden med forskellige teknikker, som jeg har lært mig selv i løbet af årene. Jeg kommer også ind på, hvilke muligheder der er, for bl.a. bund, ophæng, opbevaring og hvilke materialer, der binder med forskellige lim. Jeg giver desuden gode råd til forsendelse, hvis din krans skal sendes til en du holder af.

Materialerne er af den lækre slags. dvs. ikke kun plastik legetøj og plastik kugler. Nej, vi går all in og det skal være lækkert. Derfor er det med ægte glas julekugler, og nogle er endda med mønster eller figur glaskugler. Derudover er der bær, pomponer, mini svampe, figurer (herimellem også de lidt dyrere kendte figurer bl.a. fra TV serier eller Disney), kunstige blomster og rigtig gammel julepynt. Julepynten består bl.a. af klemnisser, små juletræer, dådyr, små gamle træ-ophæng, ældre plastiknisser, velour retro nisser og meget andet.

Nogle ting, fx. figur glaskugler og store retro rensdyr vil det være muligt at bruge én af pr. kursist, for at alle kan få.

Af samme årsag laver vi julekranse i blandede farver på denne workshop. Dvs. du kan ikke lave en i fx. kun røde og lyserøde farver. Dette er for at sikre, at der er materialer nok til alle kursister – i alle farver.

Du kan vælge sølv eller guld lametta som bundfarve til din krans.

Underviseren er jeg selv, Mia Dehs Olsen, som også er ejer af Craftalux. Jeg har lavet og solgt rigtig mange julekranse i løbet af de sidste 6 år, og nu er jeg klar til at lære dig hvordan det kan gøres.

Jeg underviser fælles, men vil også hjælpe og vejlede individuelt undervejs.

Generelt:

Jeg afholder workshops med få deltagere ad gangen (max 8-10 pers.).
Dette giver god mulighed for individuel vejledning, fordybelse og hygge stemning på holdet.

Der vil undervejs blive serveret sandwich til frokost, hjemmebag, frugt og alt hvad du kan drikke af kaffe, te, saft og vand, sodavand og danskvand.

 

Dato: lørdag d. 14/11 2026

Tidspunkt: kl. 10.00-16.00

Sted: Dragør.

 

Dette får du:

-6 timers undervisning.

-Alle materialer (der vil være begrænsing på nogle ting, for at alle kan få, men bare rolig, der er rigeligt til nogle fine kranse)

-Sandwich til frokost, hjemmebag og frugt.

-Ubegrænset kaffe, te, vand, danskvand, saft og sodavand.

 

 

 

 

3 på lager